Eksamen i Idræt - Søren - Skadet.

Søren. 9. klasse. Fodboldspiller. Skadet.

 Fase 2 -  Vidensmål - "Viden om anatomi og fysiologi"

Hvordan kan Søren deltage i idrætsundervisningen selv om han er skadet?

 

 Ved hjælp af www.sportnetdoc.dk

 

Børneskade – Baglår – Muskelbristning i baglår – Sket i en spurt – Der mærkedes et smæld – Det gør ondt – Baglårsmuskler – Biceps Femoris – En del af hasemusklerne.

Hans skade er sket i en muskel som hæfter med to sener på hoftebenet underside og på underbenet. De hæfter både på inder og ydersiden af underbenet. (Derfor er det vigtigt at strække ryggen og knæled når man strækker ud, ellers kan man ikke strække det ud.)

Hasemusklerne bliver brugt til at bøje knæledet. Den firehovede knæstrækker strækker knæet.

 

Bevægelsesanalyse:

 

Et løb:

Jeg vil have fokus på det nederste af kroppen, når jeg laver et løb, jeg er klar over at det øverste af kroppen også er en væsentlig funktion i et løb, men mit fokus er primært underkroppen. Maveregionens muskler arbejder statisk.

 

Muskler:

·         Til at bøje og strække hoften: Lænde-hoftebens-musklen bruges når hoften bøjer (op mod maven), Sammen med den firehovede knæstrækker og skræddermusklen. Dvs. synergister

Sædemusklerne bruges til at strække hoften(benet bagud), hasemusklerne medvirker.

Derfor kan man sige at den fire hoved knæstrækker og hasemusklerne er antagonister.

·         Til at bøje og strække knæet: Hasemusklerne bøjer knæet sammen ved kontraktion.
 Den firehovede knæstrækker strækker knæet ud.

·         Til at bøje og strække ankelleddet: Den forreste skinnebensmuskel bøjer foden opad og den tohovede lægmuskel strækker ankelledet sammen med flyndermusklen.

Musklerne arbejder koncentrisk, exentrisk og isometrisk(statisk). Når musklen trækker sig sammen arbejder den koncentrisk, den trækker sig sammen ved at have blevet aktiveret af nervesystemet gennem nogle biokemiske processer. Den ydre kraft er større end den indre muskelkraft, så eksporten er stor, dermed arbejder musklen exentrisk når den strækkes. Koncentrisk og exentrisk arbejde kaldes også for dynamisk arbejde.

Grundtræning: I forhold til hans skade vil det øge musklernes modstandsdygtighed ved at lave mere styrketræning.

Her med fokus på muskeludholdenhed. Musklens evne til at gennemføre mange kontraktioner og dermed arbejde intensivt i længere tid.

Eksplosiv styrke som er musklens evne til at udvikle kraft på kortest tid.

Man kunne f.eks. vejlede Søren til at tilrettelægge et styrketræningsprogram som ville forebygge Sørens skade.

Et eksempel kunne være muskeludholdenhedstræning
Det kunne være intervaller, hvor man kører med f.eks. 20-50 gentagelser per sæt og har pause i 2-3 minutter mellem sættene. Gentages 3 gange. Belastningen er mellem 0-50 %
Cirkeltræning.
oftest med kroppens egen vægt som belastning.

Skellettet: Hoftebenet, lårben, lægben og skinneben bliver brugt i et løb.

Led: Hofteleddet er et kugleled, Knæleddet er et hængselsled, de er begge ægte led fordi de har ledhule og der er stor bevægelighed. Ankelledet er et hængselsled og et ægte led. (Leddet mellem skinneben og lægben bliver egentlig ikke rigtigt brugt, men kan beskrives som et drejeled.) 

Skaden er opstået i muskelfibrene som ligger inde musklen og som består af myofibriller.

Muskelsammentrækning: en nerveimpuls aktiverer musklen ved at forplante sig ud over hele musklen. Energien til sammentrækningen kommer fra ATP, som bliver spaltet og danner ADP og P. Phosphaten frigøres og der dannes en tværbro som gør at myosinhovedet laver en nikkebevægelse. Herved sammentrækkes musklen. EN kontraktion.

Energifrigørelse:   Glukose og fedt respireres i mitokondierne, så der bliver dannet ATP. Aerob proces er bedst hvis man skal løbe langt, fordi der er ilt med. Anaerob proces er bedst hvis man skal løbe kort hurtige ture.

Nervecellerne får besked fra sanseorganerne (input) om at der skal ske noget. Så sender hjerne og rygmarv impulser til muskler og organer. Dette sker ved hjælp af korte og lnage udløbere fra cellekroppen og transmitterstoffer.

Den ilt man indånder kommer ned i lungerne og bliver optaget i blodet ved kapilærere. Hæmoglobinen binder iltmolekylerne og blodet kan tranportere ilten til f.eks. musklerne.

 

 

 

Muskelarbejde:

Koncentrisk:    musklen forkortes

Ekscentrisk:     musklen forlænges i et forsøg på at overvinde ydre kræfter

Dynamisk:        musklens arbejde giver bevægelse

Statisk:              musklens længde fastholdes

Kontraktion:    musklen trækker sig sammen

Forspænding: muskelspænding udviklet ved et ekscentrisk arbejde umiddelbart efterfulgt af et koncentrisk              arbejde

Strækkerefleks:en pludselig udspænding af en muskel medfører en kontraktion af samme muskel

Extensorer:     muskler der strækker et led

Flexorer:           muskler der bøjer et led

Muskelsynergi: muskelgrupper der samarbejder om at skabe et bevægelsesforløb