Eksamen i Idræt - Andre eksempler

Andre eksempler på brugen af IT i idrætsundervisningen.

Sportsure -

Kahoot:

Google docs:

Flipped Classroom: Konkret med boldspilsbanerne

 

FIFAJUBLER som indgangsvinkel til dans og performance.

Eksamen i Idræt - Orienteringsløb/adventurerace - Den færdige blog

Orienteringsløb/adventurerace.

 

Stjerneløb med endomondo

Idrætsaktiviteter båret af it

Den følgende opgave, omhandler anvendelse af it i idræt samt idræt i nærområdet. For at beskrive, hvorledes vi som gruppe har udviklet vores aktivitet, anvender vi aktivitetshjulet, hvorigennem vi analyserer, stjerneløb med endomondo. Derefter sætter vi vores aktivitet op mod blooms digitale taksonomi, for at legitimere vores undervisning på baggrund af denne teori.

Hvordan ændrer Endomondo undervisningen?

Vi valgte at anvende Endomondo i vores undervisning i to 6. klasser på Hjalleseskolen tirsdag den 14. april 2015 i to lektioner. Eleverne blev delt op i 11 hold, hvor de ca. var tre elever i hver gruppe. I hver gruppe skulle eleverne lave opgaver som en del af et stjerneløb, hvor der var 5 opgaver eleverne skulle igennem i løbet af de to lektioner. Opgaverne var forskellige og startede f.eks. med at eleverne i samarbejde i gruppen skulle løbe eller gå et bogstav i app’en Endomondo og efterfølgende vise ruten på app’en til os undervisere for godkendelse, inden næste opgave. Næste opgave var f.eks. et ord bestående af flere bogstaver eller en figur som de skulle tegne. Hver gang de gik i gang med en opgave, fik de et halvt kryds på en oversigtstavle, og når de havde gennemført den fik de en streg mere, så krydset blev fuldstændigt. På denne måde kunne eleverne hele tiden selv se hvor langt de var i stjerneløbet og hvor langt de var i forhold til de andre grupper.

Aktivitetshjulet  – Mads Hovgaard

                                                                               

Aktivitetshjulet er en model til at beskrive, analysere og udvikle aktiviteter.

Fokus

Anvendelse af it i idræt

Forenklede Fælles Mål - 6.-7. klasse - Alsidig idrætsudøvelse

Mål for indholdet

Eleverne skal kunne samarbejde og gennemføre forskellige opgaver, ved hjælp af digitale medier i nærområdet.

Samarbejde

Vores fokus har været, at eleverne skulle indgå i dialog omkring idrætslig læring i nærområdet. Ved hjælp af det digitale medie Endomondo, skulle eleverne aftale hvor de skulle gå eller løbe hen og blive demokratisk enige om, hvordan udformningen af opgaven skulle løses i nærområdet.

Orienteringsløb via Endomondo

    Det andet fokus for undervisningen, var at eleverne kunne orientere sig omkring, hvor de gik, ved at skulle forholde sig til deres egen position i nærområdet. Ved hjælp af Endomondo, kunne eleverne se hvor de gik, på et interaktivt kort, og skulle ud fra dette “fugleperspektiv” kunne orientere sig og skabe figurer.   

Krop

Eleverne løb og gik rundt i nærområdet. Eleverne brugte deres synssans til hvordan de skulle placere sig i forhold til den stillede opgave, samtidig var høresansen i brug  mellem gruppemedlemmerne, da de skulle samarbejde for at løse opgaven. Når eleverne arbejde med Endomondo skulle de samtidig forholde sig til deres placering set ud fra et fugleperspektiv, hvilket ville påvirke deres sanseapparat.

Almene handlekompetencer

I en idrætsfaglig undervisning er målet, at eleverne udvikler kropslige og idrætslige kompetencer.  Ydermere søger vi med idrætsundervisningen, at stimulere elevernes personligt og sociale kompetence. Disse fire kernekompetencer kan sammen være med til at udgøre handlekompetencen som et kompetenceintegrerende dannelsesideal.

I undervisningen med Endomondo havde eleverne den idrætslige kompetence er i spil. Dette ses når eleverne anvender navigationskortet i appen. Her træner eleverne det at navigere efter kort, med reference til orienteringsløb.

Et andet eksempel kunne være at de i grupper  skal kunne være i stand til at arbejde sammen med hinanden, da selve forløbet i høj grad lægger op til samarbejde. Her kommer den sociale kompetence i spil, da de på hver deres hold, skal kunne være i stand til at forstå, acceptere, kritisk vurdere, tage ansvar og kommunikere med hinanden“Handlekompetencens struktur og kvalitet”, har de fire kernekompetencer en indbyrdes indflydelse på hinanden i forestillingen om den kompetencefremmende idrætsundervisning.

Med udgangspunkt i den den sociale kompetence, vil den enkelte elev udvikle personlige kompetencer, som indebærer, at eleven bliver i stand til, reflektere over egen handling og reagere derpå.   

Retningslinjer

I grupper af 3-4 elever, havde hver gruppe en telefon til rådighed. Grupperne fik en opgave de skulle løse f. eks “Tegn en palme”. Gruppen tændte Endomondo og skulle ved hjælp af app’en tegne en palme, ved at løbe en rute, som blev indtegnet på appen. Når de havde løst opgaven - og en færdig tegning, løb gruppen tilbage til underviseren og fik godkendt opgaven, samt et kryds på pointboardet, hvorefter de fik den næste opgave.

Tid

Den faktiske tid var 50 minutter, da det er denne tid vi havde til rådighed. Den oplevede tid varierede i den enkelte gruppe, i forhold til måden, hvorpå eleverne var i stand til at samarbejde. Tiden kunne føles meget lang hvis eleven ikke havde en funktion i forhold til den opgave gruppen blev stillet.

Feedback

Feedbacken var en løbende proces som foregik når eleverne havde afsluttet en opgave og påbegyndte en ny. Lærerne kommer med gode råd til hvordan eller hvor de kunne starte deres næste opgave. Da vi var fire undervisere på i lektionen, var vi to lærere ved tavlen, som gav eleverne feedback på det produkt de fremviste, her var det vigtigt som underviser, at vurdere kvaliteten af tegningen i forhold til gruppens tid og deres motivation for at holde en høj energi i den resterende tid. De to andre lærere var ude blandt eleverne og agerede vejledere. Aktiviteten var elevstyret, således at eleverne blev aktører, og feedbacken blev derfor kun vejledende.

Relationer

Lærerne var tovholdere for aktiviteten, eleverne var inddelt i 11 grupper af 3-4 elever. Eleverne skulle samarbejde om aktiviteten og i fællesskab løse opgaverne. I grupperne var det vigtigt at eleverne formåede at uddelegere opgaverne imellem sig.

Rekvisitter

Tavle (til pointboard), papir med opgaver (som blev uddelt til grupperne), mobiltelefon og appén Endomondo.

Rum

Skolens nærområde (Boldbane, legeplads, skolegård osv.)

Energi

Energi er styret af alle de andre faktorer i aktivitetshjulet. I aktiviteten var energien høj ved de grupper, hvor samarbejdet fungerede. I andre grupper var eleverne ikke gode til at samarbejde, og der var f.eks en elev der løb ruten selv, hvor resten af gruppen ikke løb med rundt. Derfor bliver energien meget styret af relationerne i gruppen.  

Blooms digitale taksonomi:
Blooms digitale taksonomi er en videreudvikling af den oprindelige taksonomi fra 1956, som vi tit beskæftiger os med i hvervet som folkeskolelærere. Denne digitalisering af taksonomien er specielt spændende i forhold til Web 2.0.

Figur 2: Blooms digitale taksonomi af Andrew Churches (http://www.laeringsteknologi.dk/?p=149)

Den digitale taksonomi er en inspiration og guide til hvordan man kan planlægge og evaluere sin undervisning. Det er dog ikke en facitliste til, hvilke ting man kan bruge. I løbet af planlægningen er det vigtigt, at man som lærer stiller sig selv nogle reflekterende spørgsmål:

• Hvilke digitale tilføjelser arbejder mine elever allerede med?

Svar:

Eleverne er vant til at arbejde med deres mobiler i undervisningen. Derudover kender de f.eks. app’ene Maps og Navigation.

• Hvilke arbejder de ikke med?

Svar:

Eleverne har aldrig tidligere arbejdet med Endomondo som en del af et orienteringsløbsforløb.

• Hvad ville det betyde for arbejds- og organiseringsformer, lærer- og elevroller, hvis eleverne arbejdede med f.eks. de digitale tilføjelser i de 2 øverste kategorier?

Svar:

I vores forløb ændrer det sig således, at lærerrollen primært bliver vejledende og at være tovholder for selve stjerneløbet og elevernes rolle, i undervisningen, bliver primært aktører, hvor de selv er medbestemmende i udførelsen af opgaverne. Eleverne skal selv vurdere nærområdet og skabe en figur ud fra den rute de bliver enige om, skal se således ud.

• Hvordan kan jeg være sikker på, at eleverne faktisk lærer mere?

Svar:

Læringen sker når eleverne kan argumentere for hvorfor de vælger f.eks. at lave deres rute præcis der hvor de løber eller går. Derudover kan man se at eleverne udformer figurerne på deres egen måde og selv kan være med til at bedømme om de ruter og figurer de laver er lavet, så de kan vises til andre end dem selv og kan vurdere om det er en legitim udførelse af opgaven.

Evaluering fra eleverne.

Positivt:

·      Sjovt og udfordrende fordi det var svært at udforme de forskellige figurer og bogstaver.

·     Vi var nød til at stille os på positioner, og have en som løb ud fra dette. Ellers kunne vi ikke få det lavet præcist.

·      Vi fandt ud af hvordan det var smartest at lave det pænt og rigtigt.

Faldgrupper:

·      Det var grupper hvor der bare var en som løb, imens de andre stod og kiggede.

Evaluering og videreudvikling:

Ud fra vores opsætning af aktiviteten, hvor eleverne i grupper af 3-4 eleverne, har skulle samarbejde omkring at konstruere figurer, vil man kunne se denne lektion ud fra at, det bliver en forøvelse til at kunne anvende Endomondo som katalysator for at konstruere figurer ved hjælp af digitale kort.

Ændringer i den pågældende lektion

• Vi kunne med fordel tilføje en tidsramme på hver enkelt opgave. Det kunne være 10 minutter til hver opgave, på den måde bliver aktiviteten mere intensiv.
• Større fokus på, forskellige tilgange til at konstruere figurere i grupperne, ud fra elevernes forudsætninger.
• Større fokus på sammensætning af grupper. Her vil man kunne sammensætte grupperne ud fra elevernes forskellige kompetencer.
• Eleverne skal kunne udvikle beskrivelser af opgaver til hinanden. Her bliver der fokus på kreativitet og samarbejde. Ydermere vil eleverne få en forståelse for at “komme bag om opgaven” og kunne konstruere opgaver, som referere til at kunne arbejde med orienteringsløb.

Fremadrettet undervisning

• Vi kunne implementere kompas og Endomondo, ved at eleverne skal løbe ruter i landskabet efter koordinater og retninger, som er bestemt af underviseren. Ved at løbe den rigtige rute, danner eleverne figurer de på forhånd ikke er bekendte med. Den konstruerede figur kan fungere som evalueringsredskab.

Tværfaglighed:

En perspektivering af vores forløb kunne være, at udføre vores undervisning mellem flere fag. Eleverne kunne få flere mål opfyldt i Geografi, hvor de skal kunne studere kort og udforske nærmiljøet. Eleverne ville kunne opfylde flere matematiske mål og ville få flere kompetencer i spil, ved at få Endomondo til at måle, regne og tegne matematiske figurer og afstande. Ydermere kunne man lægge et historisk forløb ind over undervisningen, hvor man f.eks. ville kunne lave en historisk gennemgang af Odenses midtby, hvor man på forskellige positioner stopper, laver løbe- og gangruter som viser forskellige historisk betydende ting, som giver mening i forståelsen af f.eks. besættelsen af Odense under 2. verdenskrigs begyndelse.

Bilag:

Billeder fra lektion på Hjalleseskolen:

 Et andet eksempel:

Eksamen i Idræt - Martin.

Eksamen i Idræt. 


IT som en måde at differentiere og variere undervisningen på.

It som et formelt krav i undervisning i hvert fag i den danske folkeskole. Inklusiv Idræt.

It i undervisningen

Digitale læringsformer kan være med til at skabe varierede og differentierede undervisningsformer, der kan styrke motivation og læring hos alle elever. Derfor skal it i højere grad integreres i den daglige undervisning.

Kilde: UVM.dk


Værdier kunne være at respektere hinanden, medansvar og f.eks. forstå og lære fairplay.
Demokrati i undervisningen.



Mulighed for at elever, lærere og forældre kan se hvad der sker i undervisningen.

Eleverne kan reflektere over deres egen udvikling, over et helt år eller over et helt skoleforløb.

Alt skal dokumenteres i bloggen. Det bliver en digital logbog

Idrætsfagets mediekultur: Kommunikation, vidensdeling og mediebrug:

Der kunne godt være en kultur mere:
 

 

Alt skal dokumenteres i bloggen. I bedste fald opnår man at eleverne oplever SYNLIG LÆRING




Figur 1: SAMR-modellen af Ruben R. Puentedura (http://www.laeringsteknologi.dk/?p=415)
Omskabelse:

• Hvordan er denne læringsaktivitet kun mulig ved brug af ny teknologi?

Figur 2: Blooms digitale taksonomi af Andrew Churches (http://www.laeringsteknologi.dk/?p=149)




Vis eksempel på Sørens blog.








Hvorfor egentlig bruge it i Idræt?

·         Hvad gør IT’en anderledes fra den traditionelle undervisning og kultur der er i folkeskolen?

KULTUR: En snak om hvilken kultur der er i idræt i skolen og i f.eks. foreningslivet.

Lave paralleller til den fodboldklub jeg kender og hvor jeg har brugt it til teambuilding.

Foreningsliv har næsten kun brug it i form af hjemmesider.

Nu er DBU f.eks. kommet med en fodbold app som gør det muligt at lave holdkort og indgive resultater på.

 

·         Kropslige muligheder og alsidighed: Der er mulighed for at gå ind på Sportsnetdoc.dk og finde ud af hvordan ens skader ser ud og hvordan de f.eks. kan forebygges og behandles.

 

·         Udvikling og læring: Brugen af It styrker differentieringsmulighederne og progressionen. Eleverne kan bruge it’en og hinanden til at lære mere af den undervisning de får i Idræt.

 

·         Mellemtrin og udskoling: En 6. klasse og en 9. klasse. Vis hvor de kommer fra ved hjælp af forenklede fælles mål og vis progressionen i de læringsmål de skal opnå og gennemføre i deres skoletid og hvor de ender.

 

Hvordan viser jeg IT’en i det praktiske forløb vi viser til eksamen: 

Hvordan kunne man have gjort med IT? Hvad gjorde vi? Vi optog hinanden på Video for at optimere vores bevægelser og udførelsen af de forskellige øvelser. F.eks. et spark i fodbold. Inderside og vrist.

Idrætskulture:

 

Præstation: FLOW - Motivation. Manglende tidsfornemmelse. Hvis man f.eks. har et rigtigt godt fodboldhold i serie 2, vinder man hver gang og synes egentligt at kede sig. Men hvis modstanden er tilpas og men er god nok til at udfordre modstanden/udfordringen så sker der et flow, hvor man måske ikke selv er klar over at man fordyber sig meget. Selvet forsvinder og der er højere koncentration og engagement.




Handlekompetencer: Helle Rønholt:
Kropslig, idræts, social , personlig

 

Helhedsmetoden: Hel - del - hel.
først det hele, så dele i stationer og så helheden igen.

Elementmetoden: Del - del - del.
Øvelserne bliver opdelt og man ender med at lave det færdige produkt til sidst.

Differentiering og progression.

 

 

 

 

 

 

Hvilket forløb havde vi selv?Hvordan ville man kunne lave et forløb i undervisningen?


 
 
 
 
 
  
Vores egen proces:
 
1. ide, 2. eksperimenterede, 3. udvælgelse, 4. perfektion og 5. fremvisning.
Men kunne med fordel også vælge at lave undervisning ud fra den model.
 
 
 
 
 
 
• Praksisfællesskaber - social læring
• Mesterlære
• Zonen for nærmeste læring.
 
 
 
 
Indre og ydre motivation 
 
 
 
 
Laban:
 
Bevægelse:
 
Krobsbevidsthed: mærke hvad der sker
 
Bevægelseskvalitet: Kraftigt/let. Hurtigt/langsomt- Direkte/fleksibelt. - Fri/ bunden.
 
Rumbevidsthed: Udnyttelse af rummet, planer og niveauer.
 
Relationsbevidsthed: at tilpasse sig selv og bevægelsen til en parsner eller en gruppe.

Eksamen i Idræt - Mountainbike video

Mountainbike

Mountainbike forhindringsbane


Ned af bakke

Eksamen i Idræt - Lars - Golf

Lars går i 6. klasse og har en onkel som spiller golf.

Som inspiration har han været på Youtube for at se videoer af golftricks og fede golfskud.

Lars kunne godt tænke sig at kunne lave golftricks.

Jeg verificerer undervisningen ud fra FFM således:

Nogle af de ting Lars kunne lave og lægge op på sin blog, kunne se således ud:
Golftricks

Eksamen i Idræt - Søren - Skadet.

Søren. 9. klasse. Fodboldspiller. Skadet.

 Fase 2 -  Vidensmål - "Viden om anatomi og fysiologi"

Hvordan kan Søren deltage i idrætsundervisningen selv om han er skadet?

 

 Ved hjælp af www.sportnetdoc.dk

 

Børneskade – Baglår – Muskelbristning i baglår – Sket i en spurt – Der mærkedes et smæld – Det gør ondt – Baglårsmuskler – Biceps Femoris – En del af hasemusklerne.

Hans skade er sket i en muskel som hæfter med to sener på hoftebenet underside og på underbenet. De hæfter både på inder og ydersiden af underbenet. (Derfor er det vigtigt at strække ryggen og knæled når man strækker ud, ellers kan man ikke strække det ud.)

Hasemusklerne bliver brugt til at bøje knæledet. Den firehovede knæstrækker strækker knæet.

 

Bevægelsesanalyse:

 

Et løb:

Jeg vil have fokus på det nederste af kroppen, når jeg laver et løb, jeg er klar over at det øverste af kroppen også er en væsentlig funktion i et løb, men mit fokus er primært underkroppen. Maveregionens muskler arbejder statisk.

 

Muskler:

·         Til at bøje og strække hoften: Lænde-hoftebens-musklen bruges når hoften bøjer (op mod maven), Sammen med den firehovede knæstrækker og skræddermusklen. Dvs. synergister

Sædemusklerne bruges til at strække hoften(benet bagud), hasemusklerne medvirker.

Derfor kan man sige at den fire hoved knæstrækker og hasemusklerne er antagonister.

·         Til at bøje og strække knæet: Hasemusklerne bøjer knæet sammen ved kontraktion.
 Den firehovede knæstrækker strækker knæet ud.

·         Til at bøje og strække ankelleddet: Den forreste skinnebensmuskel bøjer foden opad og den tohovede lægmuskel strækker ankelledet sammen med flyndermusklen.

Musklerne arbejder koncentrisk, exentrisk og isometrisk(statisk). Når musklen trækker sig sammen arbejder den koncentrisk, den trækker sig sammen ved at have blevet aktiveret af nervesystemet gennem nogle biokemiske processer. Den ydre kraft er større end den indre muskelkraft, så eksporten er stor, dermed arbejder musklen exentrisk når den strækkes. Koncentrisk og exentrisk arbejde kaldes også for dynamisk arbejde.

Grundtræning: I forhold til hans skade vil det øge musklernes modstandsdygtighed ved at lave mere styrketræning.

Her med fokus på muskeludholdenhed. Musklens evne til at gennemføre mange kontraktioner og dermed arbejde intensivt i længere tid.

Eksplosiv styrke som er musklens evne til at udvikle kraft på kortest tid.

Man kunne f.eks. vejlede Søren til at tilrettelægge et styrketræningsprogram som ville forebygge Sørens skade.

Et eksempel kunne være muskeludholdenhedstræning
Det kunne være intervaller, hvor man kører med f.eks. 20-50 gentagelser per sæt og har pause i 2-3 minutter mellem sættene. Gentages 3 gange. Belastningen er mellem 0-50 %
Cirkeltræning.
oftest med kroppens egen vægt som belastning.

Skellettet: Hoftebenet, lårben, lægben og skinneben bliver brugt i et løb.

Led: Hofteleddet er et kugleled, Knæleddet er et hængselsled, de er begge ægte led fordi de har ledhule og der er stor bevægelighed. Ankelledet er et hængselsled og et ægte led. (Leddet mellem skinneben og lægben bliver egentlig ikke rigtigt brugt, men kan beskrives som et drejeled.) 

Skaden er opstået i muskelfibrene som ligger inde musklen og som består af myofibriller.

Muskelsammentrækning: en nerveimpuls aktiverer musklen ved at forplante sig ud over hele musklen. Energien til sammentrækningen kommer fra ATP, som bliver spaltet og danner ADP og P. Phosphaten frigøres og der dannes en tværbro som gør at myosinhovedet laver en nikkebevægelse. Herved sammentrækkes musklen. EN kontraktion.

Energifrigørelse:   Glukose og fedt respireres i mitokondierne, så der bliver dannet ATP. Aerob proces er bedst hvis man skal løbe langt, fordi der er ilt med. Anaerob proces er bedst hvis man skal løbe kort hurtige ture.

Nervecellerne får besked fra sanseorganerne (input) om at der skal ske noget. Så sender hjerne og rygmarv impulser til muskler og organer. Dette sker ved hjælp af korte og lnage udløbere fra cellekroppen og transmitterstoffer.

Den ilt man indånder kommer ned i lungerne og bliver optaget i blodet ved kapilærere. Hæmoglobinen binder iltmolekylerne og blodet kan tranportere ilten til f.eks. musklerne.

 

 

 

Muskelarbejde:

Koncentrisk:    musklen forkortes

Ekscentrisk:     musklen forlænges i et forsøg på at overvinde ydre kræfter

Dynamisk:        musklens arbejde giver bevægelse

Statisk:              musklens længde fastholdes

Kontraktion:    musklen trækker sig sammen

Forspænding: muskelspænding udviklet ved et ekscentrisk arbejde umiddelbart efterfulgt af et koncentrisk              arbejde

Strækkerefleks:en pludselig udspænding af en muskel medfører en kontraktion af samme muskel

Extensorer:     muskler der strækker et led

Flexorer:           muskler der bøjer et led

Muskelsynergi: muskelgrupper der samarbejder om at skabe et bevægelsesforløb